Tal med din hørespecialist om…

Hvad kan jeg forvente af et BAHS?

Med et BAHS-system sidder lydprocessoren bag øret og ikke i øret. Dette kan være nemmere, hvis du synes, at konventionelle høreapparater er ubekvemme, eller hvis du regelmæssigt får øreinfektioner. Nogle mennesker opdager, at de ved at lade øregangen være åben får en mere naturlig lyd sammenlignet med konventionelle høreapparater.

Kan jeg bruge et BAHS på det ene øre og et konventionelt høreapparat på det andet?

Ja, det kan du. Hvis du gør det, bør du overveje at bruge et BAHS og et høreapparat, der bygger på samme teknologiske platform, da det kan give en mere ensartet oplevelse.

Kan jeg forbinde et BAHS med elektroniske enheder eller telefonen?

Ja, Oticon Medicals lydprocessorer kan trådløst forbindes med en lang række elektroniske enheder, herunder telefoner, TV og computere.

Hvordan foregår indgrebet?

Placeringen af et BAHS er et gennemprøvet og sikkert kirurgisk indgreb. Hvis du beslutter dig for et perkutant implantat, kan det være, at du kan få udført en minimalt invasiv procedure (MONO eller MIPS). Denne teknik giver det mindst mulige snit og ingen sting; kun et meget lille ar samt en kortere helingsperiode. En sådan procedure tager ofte mindre end 15 minutter. Hvis du vælger et aktivt transkutant implantat, vil indgrebet være lidt mere omfattende, men generelt tager det mindre end en time.

Hvad bør jeg tage i betragtning, når jeg vælger en BAHS-lydprocessor?

Du bør tage faktorer såsom komfort, brugervenlighed, størrelse og pålidelighed i betragtning. Men det allervigtigste er at tage lydkvaliteten i BAHS-lydprocessoren i betragtning. Lydprocessoren bør være beregnet til at give dig det klareste og mest forståelige talesignal, uanset hvor du befinder dig. Dette vil hjælpe din hjerne med at finde mening i lyd og reducere lytteanstrengelsen. Endelig skal du også overveje det eventuelle fremtidige behov for en MR-scanning af dit hoved.

Kan jeg afprøve et BAHS uden operationen?

Ja, du kan afprøve en BAHS-lydprocessor på et pandebånd eller en hovedbøjle. Ved at sætte lydprocessoren på et bånd kan du afprøve den uden en operation. Det vil hjælpe dig med at træffe en informeret beslutning.

Har du stadig spørgsmål?